Det er ingen hemmelighed, at serien er inspireret af mit eget liv. Både personerne, de konkrete hændelser og det livssyn, der er indlejret i fortællingen.
Jeg havde aldrig set mig selv som en, der kunne skrive skønlitteratur. Men i foråret 2011 kom den lange fortælling i fordelt på flere bøger ned i hovedet på mig i løbet af 2-3 dage og nætter - i meget stor detaljerigdom. I et par måneder talte hovedpersonerne konstant til mig inde i hovedet (på engelsk), og jeg var ved at blive vanvittig. Da jeg kom til skade med min fod, og var bundet til sofaen i flere måneder, var det oplagt at få det ud af hovedet. I første omgang handlede det mest om at få stemmerne til at tie stille, men jeg blev hurtigt grebet, og den første bog skrev næsten sig selv. Dog først efter jeg måtte lære tifingersystemet og udvikle en skriveform, der var egnet til skønlitteratur. Mit job er normalt at skrive tekniske rapporter, og det sprog er alt for kedeligt til en kærlighedshistorie.
Efterhånden kunne jeg se, at der er meget af mig selv i flere af personerne, og at den mandlige hovedperson har en del lighedstræk med en, jeg var sammen med i et par år. Mange af scenerne og samtalerne er mere eller mindre præcise gengivelser af situationer, jeg selv har været i. At skrive Ilden vågner Valget træffes har i høj grad været "a trip down memory lane", hvilket også har gjort processen fed.
Verdensbilledet, der ligger i historien, er stærkt inspireret af Teosofien, som jeg er vokset op med i det danske New Age miljø. Jeg har selvfølgelig ændret ting, så det giver mere fylde og spænding til fortællingen, men en del af livsanskuelserne, der præsenterres i Atlantidernes Arv, er en del af min egen tro og filosofi.
